Hvert år dør omkring 170.000 mennesker i Nederland. Nu vil regeringen modernisere reglerne for, hvad der må ske med kroppen efter døden. Den 25. september blev forslaget til en ny lov, Wet bestemming lichamen overledenen, sendt til Raad van State, landets rådgivende organ i lovgivningsspørgsmål. Loven skal erstatte den nuværende Wet op de lijkbezorging.
En af de største ændringer er, at alkalisk hydrolyse skal tillades som alternativ til begravelse og kremering.
Metoden kaldes ofte resomering eller vandkremering og indebærer, i modsætning til traditionel kremering, at kroppen ikke brændes. I stedet nedbrydes kroppens organiske materiale i en lukket beholder ved hjælp af vand, en alkalisk opløsning og varme. Tilbage bliver blandt andet knoglernes mineralske bestanddele, som kan bearbejdes til et pulver og udleveres til de pårørende.
Eftertid har tidligere skrevet mere udførligt om, hvordan resomering fungerer, og om diskussionen omkring metoden. Resomering – kan vand blive et alternativ til ild?
Flere års arbejde ligger bag forslaget
At alkalisk hydrolyse nu indgår i lovforslaget, er resultatet af en proces, der har stået på i flere år.
Allerede i 2020 vurderede det nederlandske sundhedsråd, Gezondheidsraad, at alkalisk hydrolyse kunne tillades. Vurderingen tog udgangspunkt i en ramme med tre kerneværdier: sikkerhed, værdighed og bæredygtighed. Spørgsmålet blev taget op igen i 2025, da sundhedsrådet undersøgte både alkalisk hydrolyse og human kompostering. Rådet fandt ingen grund til at ændre sin tidligere vurdering af alkalisk hydrolyse, mens vidensgrundlaget for human kompostering fortsat blev anset for utilstrækkeligt.
Regeringen går nu videre med alkalisk hydrolyse i forslaget til den nye lov.
To afdøde i samme kiste
Lovforslaget indeholder samtidig ændringer, der rækker langt ud over spørgsmålet om vandkremering.
Regeringen ønsker, at to afdøde skal kunne ligge i samme kiste ved begravelse eller kremering. Ifølge forslaget skal det også være muligt ved resomering.
En urne med asken efter en person, der er død tidligere, skal desuden kunne placeres i samme kiste ved begravelse. Det kan eksempelvis gøre det muligt for to personer, der er døde på forskellige tidspunkter, alligevel at få deres endelige hvilested sammen.
Forslaget afspejler et udtrykkeligt mål med den nye lov: at give større plads til den afdødes ønsker om, hvordan den sidste afsked skal udformes.
Enklere begravelse inden for et døgn
Reglerne for meget hurtige begravelser foreslås også ændret. Ifølge regeringen skal proceduren for at begrave en afdød inden for 24 timer gøres enklere.
Lovforslaget indeholder også ændringer vedrørende undersøgelser af dødsfald. Politi og retsmedicinere skal have større mulighed for at undersøge både kroppen og det sted, hvor en afdød er fundet, når der er mistanke om, at dødsfaldet ikke skyldes naturlige årsager.
Flere europæiske lande ser på reglerne
Nederland er ikke alene om at se nærmere på reglerne for nye metoder.
I Skotland trådte et særligt regelsæt for hydrolyse i kraft den 2. marts 2026. I England og Wales offentliggjorde Law Commission den 4. juni 2026 en slutrapport sammen med udkast til lovgivning. Rapporten anbefaler en ramme, som i fremtiden kan anvendes til at godkende nye metoder, herunder alkalisk hydrolyse.
I Danmark siger loven: begravelse eller ligbrænding
Den danske lovgivning er i dag meget klar om de grundlæggende muligheder efter døden. Ifølge begravelsesloven skal et lig enten begraves eller brændes. Loven fastslår samtidig, at ligbrænding skal ske på et krematorium, der er godkendt af kirkeministeren.
Alkalisk hydrolyse indgår dermed ikke som en tredje mulighed i den nuværende danske begravelseslovgivning. En person, der ønsker resomering, kan derfor ikke vælge metoden som alternativ til begravelse eller kremering inden for det danske system.
Udviklingen i Nederland er derfor også relevant set fra Danmark. Hvor den danske lov fortsat bygger på det grundlæggende valg mellem begravelse og ligbrænding, ønsker den nederlandske regering nu at føje en tredje metode til lovgivningen.
Det nederlandske forslag er endnu ikke vedtaget. Raad van State skal nu gennemgå det og afgive sin udtalelse, hvorefter regeringen kan gå videre med forslaget til parlamentet.
Vandkremering er altså endnu ikke lovligt i Nederland. Men efter flere års udredninger har spørgsmålet taget et tydeligt skridt fra diskussion til konkret lovgivning.