Metaller, der bliver tilbage efter kremeringer, er blevet en betydelig indtægtskilde for den svenske fond Allmänna arvsfonden. I 2025 blev 164,16 millioner svenske kroner overført til fonden, fremgår det af Kammarkollegiets årsrapport. Det er et fald fra 177,71 millioner kroner året før.

Beløbet er ikke en direkte opgørelse over værdien af metallerne i asken, men indtægterne fra genanvendelsen, efter at omkostningerne er trukket fra. Indtægternes størrelse afhænger blandt andet af metalpriserne og aftalerne med genanvendelsesvirksomhederne.

Hvad bliver tilbage efter en kremering?

Under en kremering forbrændes kroppens bløddele og kisten, men visse metaller bliver tilbage. Det kan eksempelvis være hofte- og knæproteser, kirurgiske implantater og beslag fra kisten.

Ifølge Allmänna arvsfonden er der i gennemsnit omkring tre kilo metal tilbage efter en kremering. Materialerne omfatter jern, titanium, kobolt, krom og aluminium, men også mindre mængder ædelmetaller som guld og platin.

Tidligere blev metallerne skilt fra asken og gravet ned på kirkegårdene. Siden 1. juli 2016 har svensk lovgivning i stedet krævet, at metallerne genanvendes.

Hvor går pengene hen?

Ifølge svensk lov skal metallerne udskilles fra asken og genanvendes. Indtægterne, efter fradrag af omkostningerne til genanvendelse, skal tilfalde Allmänna arvsfonden.

Fonden støtter projekter, der blandt andet kommer børn, unge, ældre og mennesker med handicap til gode.

I 2024 udgjorde indtægterne fra metalgenanvendelsen 177,71 millioner svenske kroner. Året før var beløbet 105,24 millioner kroner.

Kammarkollegiet forklarer, at det usædvanligt høje niveau i 2024 delvist skyldtes ændrede rutiner for periodisering og indbetalinger hos en genanvendelsesvirksomhed. Metalpriserne, især guldprisen, påvirker også indtægterne.

Genanvendelse med respekt for afdøde

Genanvendelsen handler ikke kun om penge. Da lovgivningen blev ændret, understregede den svenske regering, at formålet først og fremmest var at beskytte miljøet og menneskers sundhed, samtidig med at håndteringen skulle ske med respekt for afdøde.

Ved at genanvende metallerne kan materialer, der ellers ville være blevet begravet, bruges igen. Samtidig betyder indtægterne til Allmänna arvsfonden, at genanvendelsen kan støtte almennyttige projekter.

Det, der bliver tilbage efter en kremering, kan dermed få ny anvendelse – uden at materialernes økonomiske værdi skal være afgørende for, hvordan afdøde behandles.