Kong Harald sov stille ind på Rikshospitalet klokken 06.35 fredag den 28. august. Efter begravelsen i Oslo Domkirke blev kisten ført i procession til Akershus slotskirke, hvor der blev afholdt en privat mindestund, inden kisten blev sænket ned i krypten. Ifølge kongehuset blev den senere placeret i sarkofagen.

En beslutning truffet på forhånd

Historien begyndte to år tidligere. I 2024 blev det besluttet at skabe en ny sarkofag som sidste hvilested for både kong Harald og dronning Sonja. Opgaven gik til arkitektfirmaet Snøhetta med Kjetil Trædal Thorsen som ansvarlig i overensstemmelse med kongeparrets egne ønsker. Arbejdet måtte ikke fotograferes af medierne.

Kongen forholdt sig selv til projektet. Da udgiften på 20 millioner kroner på statsbudgettet blev diskuteret, spøgte han under stortingsmiddagen med, at posten kunne få en til at tænke på egyptiske pyramider. Ifølge Dagbladet takkede han myndighederne for omtanken »i det hinsidige«, håbede, at sarkofagen ville være godt polstret, og påpegede, at de jo skulle være der et stykke tid.

At sarkofagen skulle eksistere, havde altså længe været kendt, men ikke hvordan den så ud. Ifølge Dagbladet blev den færdig tidligere i september, altså efter kongens død, men før begravelsen. Slottet bekræftede, at den var færdig, men oplyste, at offentligheden først skulle se den, når kongen var blevet stedt til hvile i den. Den 18. september blev den vist frem.

Et skib for to

Sarkofagen er udformet som et fartøj med afrundet bund. Kongehuset beskriver formen som inspireret af Haralds nære forhold til havet: Skroget beskytter det, der befinder sig om bord, og bærer det sikkert videre. Motivet knytter ifølge hoffet an til ældre tiders skibsbegravelser. Materialet, olivinsten fra Sunnmøre, forklarer hoffet med dronning Sonjas ture i området: Hun har vandret meget i den norske natur og kender Sunnmøre særdeles godt. Det er hoffets fortolkning af udformningen og ikke noget, der er dokumenteret andre steder.

Men formen og materialet fortæller kun en del af historien. Sarkofagen er også bygget til to. Kongehuset oplyser, at dronning Sonja skal hvile der sammen med Harald den dag, hun dør.

Menneskene bag

Sarkofagen består af ti store dele af sten fra Vassbakkedalen i Volda. Stendelene blev bearbejdet og færdiggjort hos Johansen Monumenthuggeri i Skjeberg i Østfold, som også installerede sarkofagen. Askim Mekaniske Verksted forstærkede stenen med stål, og de grønne peridotsten i kronerne blev skåret og slebet af Harald Kvarsvik og Berit Marie Engvik på Averøy. Regaliesymbolerne blev støbt i bronze hos Kristiania Kunst- & Metalstøberi, og bogstaverne blev vandskåret i Sande i Vestfold.

Bag den kongelige opgave står altså faggrupper, som også kendes fra langt mere almindelige gravminder: stenhuggere, metalhåndværkere og montører.

Et rum, der venter

Mausoleet på Akershus rummer nu tre dobbeltsarkofager. I den hvide hviler kong Haakon VII og dronning Maud, og i den mørkegrønne kong Olav V og kronprinsesse Märtha. Den nye står til venstre for dem.

Sarkofagen blev fra begyndelsen skabt til to mennesker. Nu har den fået sin første beboer. Ved siden af kong Harald findes den plads, som hele tiden har været tiltænkt dronning Sonja, hvilket gør den til både en færdig grav og et sted, der stadig venter.