Spørgsmålet om assisteret død har længe været et af de mest omdiskuterede etiske emner i det franske sundhedsvæsen. Lovforslaget blev vedtaget med 291 stemmer for, 241 imod og 29 hverken for eller imod efter en lovgivningsproces, der har stået på i mere end et år.
Hvem er omfattet – og hvem er ikke?
Ifølge lovforslaget skal retten til assisteret død gælde personer, der er fyldt 18 år, er franske statsborgere eller har fast og lovligt ophold i Frankrig, og som er i stand til at træffe en informeret beslutning. De skal lide af en uhelbredelig og livstruende sygdom i et fremskredent eller terminalt stadie med smerter eller anden lidelse, som ikke kan lindres, eller som patienten selv oplever som uudholdelig.
En vigtig afgrænsning er, at personer med psykiatriske sygdomme eller neurodegenerative sygdomme, som for eksempel Alzheimers sygdom, ikke er omfattet af forslaget.
Ansøgningen vurderes af en læge som led i en kollegial proces. Derefter følger en betænkningstid, før patienten kan gå videre. Bliver ansøgningen godkendt, udskrives et dødeligt lægemiddel. Patienten skal som udgangspunkt selv indtage eller administrere lægemidlet, men kan få hjælp af en læge eller sygeplejerske, hvis det ikke er muligt. En samvittighedsklausul giver sundhedspersonale mulighed for at afvise at medvirke.
Lovforslaget indeholder også en beskyttelsesklausul, som blev tilføjet efter kritik. Lægen skal sikre, at patienten har haft adgang til palliativ behandling, hvis patienten ønsker det. Baggrunden er en bekymring for, at manglende adgang til lindrende behandling – snarere end et frit valg – kan føre til ønsker om assisteret død.
Frankrig i en europæisk sammenhæng
Hvis loven træder i kraft, slutter Frankrig sig til en gruppe europæiske lande, som allerede har en form for assisteret død eller aktiv dødshjælp, blandt andre Nederlandene, Belgien, Schweiz og Spanien. Lovgivningen varierer dog fra land til land, både med hensyn til hvem der er omfattet, og hvordan processen foregår.
Et omdiskuteret spørgsmål
Debatten har især drejet sig om to spørgsmål. Dels er der en bekymring for, at alvorligt syge eller ældre mennesker kan føle sig presset til at vælge assisteret død. Dels har der været frygt for, at ordningen kan påvirke ressourcerne til palliativ behandling. Beskyttelsesklausulen om palliativ behandling er et direkte svar på denne kritik.
Situationen i Norden
Ingen af de fem nordiske lande har i dag indført aktiv dødshjælp eller en ordning svarende til det franske lovforslag. Spørgsmålet diskuteres dog i forskelligt omfang i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.
I Danmark er det strafbart at dræbe en anden person efter vedkommendes udtrykkelige anmodning, mens palliativ sedering og beslutninger om at undlade livsforlængende behandling indgår i den lovlige behandling ved livets afslutning. I Sverige og Norge er aktiv dødshjælp ligeledes forbudt, og der er ikke indført tilsvarende lovgivning. I Finland behandler Rigsdagen et nyt borgerinitiativ om en eutanasilov, efter at et tidligere initiativ blev afvist i 2018. Også på Island er assisteret død forbudt, men spørgsmålet har været genstand for politiske initiativer.
Hvad sker der nu?
Loven kan ikke træde i kraft, før Frankrigs forfatningsråd har prøvet den. Premierminister Sébastien Lecornu har meddelt, at han ønsker, at rådet især undersøger tre forhold: hvor lang tid en person skal have til at trække sin ansøgning tilbage, hvordan personer under værgemål eller anden retlig repræsentation skal kunne give et frit og informeret samtykke, og hvordan samvittighedsklausulen skal fungere på institutioner, der er specialiseret i palliativ behandling. Rådet kan godkende, ændre eller tilsidesætte dele af lovforslaget.
Fakta: Hvad er forskellen?
Aktiv dødshjælp
En anden person, oftest en læge, giver den dødelige behandling.
Assisteret død
Patienten træffer selv den endelige beslutning og administrerer som udgangspunkt selv det lægemiddel, der er blevet udskrevet.
Palliativ behandling
Behandling og pleje, der har til formål at lindre lidelse og sikre den bedst mulige livskvalitet, når helbredelse ikke længere er mulig.
Kilder: AP News, Assemblée nationale, Conseil constitutionnel, Store medisinske leksikon, Retsinformation, Sundhedsstyrelsen, Eduskunta, Statens medicinsk-etiska råd (SMER) samt Althingi.